Musikere vil hjælpe Asien

Musik-miljøet i Silkeborg har arrangeret tre støttekoncerter til fordel for de katastrofe-ramte områder i Asien.

Foto: Michael Mathes - Ritzau Scanpix

Store dele af musikmiljøet i Silkeborg er gået sammen om at arrangere tre støttekoncerter til fordel for de flodbølge-ramte områder i Asien.

Den første koncert finder sted fredag aften på Jysk Musik & Teaterhus, hvor der dagen efter også er gallakoncert med blandt andre Kim Sjøgren, Tom McEwan og Østjysk Musikforsyning.

Sideløbende med lørdagens gallakoncert er der i kulturhuset Rampelys en koncert med en række navne fra den lokale musikforening Lydpotten.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om støttekoncerterne i dagens udsendelser.