Museumsbyggeri i gang

Fredag kom spaden i jorden for første gang i byggeriet af Moesgaard Museums nye bygning

Moesgaard Museum går nu i gang med at bygge en ny stor udstillingsbygning.

En piloteringsmaskine stod for det første spadestik på bygningen, som er tegnet af Henning Larsen Architects.

Museet bliver på 15.000 kvadratmeter og der er afsat to et halvt år til byggeriet. Pris: 345 millioner kroner.

- For at forstå størrelsen kan man sammenligne bygningen med Moesgaard inklusiv gårdspladsen. Så stor er den. Og det er der vi skal prøve at udvikle et nyt koncept for kulturhistoriske udstillinger, altså prøve at være lidt mere livlige i vores fortællinger, siger Jan Skamby Madsen, museumsdirektør, Moesgård Museum.