Mr. Donaldson populær forelæser
Et par hundrede overværede forelæsning af kronprinsesse Marys far, professor John Donaldson, i Århus.
Et par hundrede studerende og lærere mødte frem i Matematisk Auditorium, da kronprinsesse Marys far, metematikprofessor John Donaldson, holdt sin første forelæsning torsdag på Aarhus Universitet. Her er John Donaldson gæsteprofessor ad to omgange resten af året.
Hverken forsamlingen eller den nysgerrige presse fik antydninger af, at han er vidende om Mary og Frederiks nuværende opholdssted.
Det var de matematikstuderendes forening, der havde arrangeret forelæsningen uden for normalt pensum. Donaldson talte om katastrofeteorien i en biologisk sammenhæng.
Efter halvanden time blev gæsteprofessoren fra Tasmanien med skotsk baggrund klappet ud efter at have svaret på tre supplerende spørgsmål om katastrofeteorien. Den vil i fremtiden kræve betydelig computerkraft for at blive anskueliggjort, antydede han.
Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.
/ritzau/