Motorvej åbnet efter ulykke

Tre biler kørte sammen på Djurslandmotorvejen

Genrefoto. Foto: Colourbox

Onsdag morgen omkring klokken 8.30 stoppede en trafikulykke på Djurslandsmotorvejen trafikken, og politiet valgte at lukke vejen for al trafik i retning mod Søften.

Men omkring klokken 9.15 blev motorvejen genåbnet for al trafik, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Ifølge Østjyllands Politi var der sket et harmonikasammenstød, hvor tre biler var kørt sammen.

Derfor valgte politiet at lukke motorvejen i retning mod Søften lige før til- og frakørsel 20 ved Skejby nord for Aarhus.

Ifølge politiet er ingen personer kommet alvorligt til skade ved ulykken.