Mols-Linien lejer hurtigfærge ud
Rederiet slipper af med færgen Max Mols, og det pynter lidt på regnskabet.
21. nov 2003, kl. 10:48
Mere end 30 dage gammel
Mols-Liniens ejere kan endelig glæde sig lidt over økonomien. Efter et års forsøg er det lykkedes at leje den ledige hurtigfærge Max Mols ud til et engelsk rederi, og det varmer lidt økonomisk på næste års regnskab.
I år regner Mols-Linien med et underskud på mellem 55 og 65 millioner kroner, og det skyldes blandt andet, at hurtigfærgen ikke har sejlet penge hjem.
Det engelske rederi P&O Ferries har lejet færgen i syv måneder, og Max Mols skal sejle på Den Engelske Kanal fra marts 2004.