Modulvalg giver millionunderskud
Århus Kommune mangler syv millioner kroner i at opnå de budgetterede besparelser efter forældres valg af modulpasning.
Tallene er for forældrenes modulvalg til dagtilbud er nu gjort op i Århus Kommune, og resultatet er, at der mangler syv millioner kroner i forhold til det budgetterede.
Århus Kommune havde regnet med at kunne spare 38 millioner kroner, men besparelsen bliver lige nu på 31 millioner kroner.
Forligspartierne havde forudset, at cirka 25 procent af forældrene ville vælge de mindste moduler på henholdsvis 25 og 35 pasnings-timer, men det har kun 20 procent valgt.
De syv millioner kroner, som kommunen nu mangler i pengekassen, bliver hentet i dagsinstitutionerne.
For en standard vuggestue betyder det knap 25.000 kroner mindre om året i rammebeløb og for en standard børnehave knap 19.000 kroner mindre.
Se meget mere om denne historie på TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19.30.