Minister: Kattegat-rute fortsætter
Ny rute skal være klar 16. september
25. jul 2011, kl. 15:59
Mere end 30 dage gammel
Transportminister Hans Christian Schmidt (V) regner med, at der senest 16. september - dagen efter lukningen af godsruten mellem Aarhus og Kalundborg - sejler en ny fragtfærge over Kattegat.
Det sagde han i dag efter samrådet i folketingets trafikudvalg.
- Selvfølgelig skal der være en rute over Kattegat, og nu går det stærkt, sagde han.
Han vil dog ikke udtale sig om linjeføringen og finansieringen af den nye rute, men han lægger ikke skjul på, at der er mange spillere på banen.
Næste møde er 1. august og en uge senere er der møde igen.
Se interview med ministeren ovenfor.
Se hele indslaget om mødet i aften i TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30