Minister afviser at hjælpe
Der er ingen hjælp fra regeringen til de østjyske mobiltelefonkunder, der ikke kan få forbindelse til omverden
7. mar 2011, kl. 08:09
Mere end 30 dage gammel
Mange tyndtbefolkede områder lider under dårlig mobildækning. Derfor har borgerforeningen på Mols bedt Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen om at gribe ind. Men nu har ministeren afvist at tvinge mobilselskaberne til at forbedre dækningen.
- 100 % mobildækning overalt er en fysisk umulighed, da der kan være udfordringer med mobildækningen i områder, hvor der er mange træer eller store bygninger, siger Charlotte Sahl-Madsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det vurderes at flere tusinde østjyder har alvorlige problemer med dækningen.