Millionregning truer AGF-ejere
Investergruppen Aarhus Elite risikerer ekstraregning i millionklasen efter køb af AGF-aktier.
Investorgruppen Aarhus Elite, der består af en række lokale virksomheder og personer, menes at have købt Kurt Andersens aktier for mindst 52 millioner kroner.
Det skriver metroXpress.
Nu risikerer de at skulle af med næsten det tredobbelte i et påtvungent købstilbud til alle øvrige AGF-aktionærer.Det skyldes en paragraf i loven om handel med værdipapirer, der slår fast, at
nye aktionærer med bestemmende indflydelse også skal tilbyde at købe resten af aktierne til samme pris.
-Generelt er det sådan, at hvis de nye ejere optræder som en gruppe og som sådan
kontrollerer selskabet, så er de forpligtet til at tilbyde at købe de resterende aktier, siger professor i børsret ved Københavns Universitet Jesper Lau Hansen til metroXpress.
I praksis kan der være tale om bestemmende aktieposter, når man ejer mellem 35 og 40 procent af et selskab, forklarer professoren. Dermed vurderer han, at Kurt Andersens 37 procent
af aktierne i AGF formodentlig kan betragtes som en bestemmende aktiepost.
- Det er faktisk en kedelig regel, fordi den gør det lidt giftigt at købe kontrollen i store selskaber, men sådan er loven altså, siger Jesper Lau Hansen.
Ud over en ekstraregning vil reglen også tvinge de nye AGF-ejere til at fortælle, hvor meget de har betalt Kurt Andersen for hans aktiepost. Hidtil har begge parter holdt prisen hemmelig - dog har Kurt Andersen røbet, at han har tjent på handlen, hvilket betyder, at beløbet er højere end de mindst 52 millioner kroner, han gennem årene har postet i AGF.Talsmand for de nye investorer Martin Busk, der er direktør i århusianske Bricks Group, siger:
- Lige nu er der en masse, der skal kloge sig på vores handel, men lad os nu se,
hvad det ender med. Vores rådgivere har hele tiden sagt, at vi ikke er forpligtet til at give købstilbud på resten af aktierne, siger Martin Busk.
Han understreger samtidig, at hvis det skulle ende med endnu en stor investering i AGF, er
ejerkredsen parat til det.