Miljøzoner virker begrænset
Halvandet år senere er effekten lille
Det er nu godt halvandet år siden, at der blev indført miljøzoner i Aarhus.
Men der er kun målt en begrænset forbedring af luftens samlede kvalitet.
Miljøzonerne kom ellers til verden for at begrænse partikelforureningen i de tæt bebyggede dele af Aarhus, fordi sod og partikler udgør en sundhedsrisiko. I Aarhus er det området indenfor Ringgaden, der er udpeget til miljøzone. Her må busser og lastbiler som udgangspunkt ikke køre uden partikelfilter.
Men selvom partikelfiltrene begrænser forureningen, så opsluges gevinsten af fremmed luftforurening, der driver ind over Aarhus fra resten af Danmark og Europa. Det viser beregninger fra Aarhus Universitets institut for miljøvidenskab.
Du kan se hele historien i aftenens udsendelse klokken 19:30.