MGP: Anne Noa nummer to

17-årige Anne Noa fik andenplads ved Melodi Grand Prix

Anne Noa var første kunstner på scenen under lørdagens Melodi Grand Prix. Foto: Bjarne Bergius Hermansen (DR)

Anne Noa fra Horsens var den yngste af de i alt 10 deltagere ved årets Melodi Grand Prix i Ballerup Super Arena.

I det afgørende øjeblik i slutningen af showet var den 17-årige østjyde oppe imod efterskole-vennerne fra gruppen A Friend in London.

I sidste ende var det dog A Friend in London, der løb med flest sms-stemmer fra seerne.

Selv om hun altså ikke skal repræsentere Danmark ved den internationale finale i Tyskland med nummeret Sleepless, kan Anne Noa trods alt glæde sig over sin andenplads.

Forud for showet var det endda uvist, hvorvidt hun overhovedet kunne stille op. Den unge østjyde mistede torsdag stemmen og måtte mime sig gennem generalprøven.

Også aarhusianske Le Freak klarede sig flot ved lørdagens Melodi Grand Prix. Le Freak klarede sig igennem til semifinalerne, hvor de dog blev siet fra til fordel fra den senere vinder, A Friend in London.

Se interview med Anne Noa, da hun tidligere på måneden var gæst i Go' Aften Østjylland

Hør Anne Noa og nummeret 'Sleepless' på YouTube