Metallica-koncert på cd

Stemningen fra Fængslet i "old school"-format

Foto: Albumcover

Fans af det amerikanske heavy metal-band Metallica kan snart genopleve stemningen fra sommerens koncert i Horsens.

Koncerten i Fængslet i juni har allerede været tilgængelig som download - akkurat som alle 2014-turneens øvrige koncerter.

Ifølge bandet ønsker mange af dets fans dog, at optagelserne bliver gjort tilgængeligt på "old-school"-formatet cd. Derfor udgives koncerten snart i dette format.

Det oplyser Metalliaca på bandets hjemmeside.

2014-turneen bestod af en række såkaldte ønske-koncerter, hvor publikum havde mulighed at bestemme, hvilke numre Lars Ulrich og co. skulle spille.

Metallica har allerede udgivet flere af 2014-turneens koncerter på cd, og nu er turen altså også kommet til koncerten i Fængslet i Horsens.

Cd'en kommer til at koste 19,81 amerikanske dollars.