Mesterkokke i træningslejr
Det danske kokkelandshold er i træningslejr i Silkeborg forud for kokke-OL.
25. maj 2004, kl. 09:09
Mere end 30 dage gammel
Ti danske stjernekokke går i dag i træningslejr i Silkeborg.
Kokkene skal deltage i et kokke-OL i Tyskland senere på året, og i forbindelse med træningslejren i Silkeborg skal de dyste i disciplinerne 'komplet menu til 110 kuverter', 'små forretter' og 'konditorkager'.
Det endelige kokke-landshold, der skal deltage i OL, er endnu ikke udtaget. Udvælgelsen sker blandt andet på baggrund af, hvor godt deltagerne klarer sig under træningslejren på Silkeborg Tekniske Skole.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om stjernekokkenes træningslejr i aftenens udsendelser.