Mere regn på vej til østjyderne

Østjylland blev tirsdag ramt af voldsomme regnbyger. Der er dog flere skyl på vej

00:59

1 af 2

Store dele af Østjylland blev tirsdag ramt af kraftige regnbyger, der flere steder var ledsaget af torden.

Det går dog endnu et stykke tid, inden man kan lade paraplyen og regnfrakken blive derhjemme.

Ifølge TV 2 Vejret er der flere byger på vej til Østjylland - både tirsdag aften og i morgen, onsdag.

Se: Pas på ude i regnvejret

Heldigvis er onsdagens regnbyger ikke så kraftige som dem, østjyderne oplevede tirsdag.

- Bygerne kan opstå rundt omkring. Det er svært at sige præcist, hvor det bliver, siger TV 2 Vejrets Peter Tanev i TV 2 | ØSTJYLLANDs vejrudsigt tirsdag aften.

Også torsdag og lørdag er der risiko for nye regnskyl.

Dagtemperaturerne kommer i de kommende fem dage til at ligge på mellem 12 og 15 grader.

Se den østjyske vejrudsigt i videoen øverst i artiklen.