Mere ævle-bævle til julefrokosten
Nye drinks skal stoppe spritkørsel
En drink med det julefrokost-aktuelle navn "ævle-bævle" kan være med til at forbedre færdselssikkerheden i det østjyske, mener Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg.
På en af årets store julefrokost-fredage udsendes en brochure med 10 alkoholfrie drinks, der ifølge udvalget kan bruges som alternativ til de stærkere varer ved julefrokosterne.
Baggrunden er, at hvert fjerde dødsfald i trafikken skyldes en spritbilist
Generelt er det sådan, at vi i Danmark er gode til, at invitere på alkohol når der er gæstebud, hedder det i en pressemedddelelse fra udvalget.
At afslå alkohol ikke ligetil. Ofte kræver det en begrundelse, før et nej til alkohol respekteres. Det viser en undersøgelse af Danskernes vaner og holdninger til spiritus og kørsel, som blev gennemført i forbindelse med De Regionales Færdselssikkerhedsudvalgs store sommerspritkampagne.
Til højre er link til opskriftshæftet med de 10 drinks
- Det er skræmmende, at det forholder sig sådan, siger sekretariatsleder for Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg Jytte Ørum Nørup.
- Vi håber, at vi med udsendelsen af den lille opskriftssamling kan være med til, at ændre ved holdninger og vaner omkring socialt samvær, hvad enten det er i forbindelse med en tilfældig sammenkomst eller en velplanlagt julefrokost, slutter Jytte Ørum Nørup
Link til de 10 opskrifter til højre