Mathiasen erstatter Mauer

Ronnie Mathiasen erstatter Martin Mauer i Odder Håndbold

Odder Håndbold har skrevet kontrakt med Ronnie Mathiasen, som klubben har udset til at erstatte Martin Mauer.

Martin Mauer er blevet løst af sin kontrakt i Odder Håndbold, så han kan prøve lykken i en klub i ligaen.

I stedet har Odder Håndbold hentet Ronnie Mathiasen ind som afløser, og han har skrevet under på en toårig aftale med klubben

Ronnie Mathiasen kommer til den østjyske klub med erfaring fra blandt andet Ribe-Esbjerg og tre år i ligaen.

- Ronnie Mathiasen kommer til at få en stor rolle i klubben. Vi har mistet meget rutine, men har meget af den rutine, og det er noget, vi får brug for fremadrettet. Vi har mange unge spillere i truppen, og Ronnie Mathiasen kommer til at spille en stor rolle i forhold til dem, siger Lars Borg, der er sportschef i Odder Håndbold, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Han er både stolt af og ærgerlig over, at Martin Mauer søger videre mod ligaen.

- Man er lidt mellem to stole. Vi ville gerne beholde ham, men vi er stolte over den udvikling, han har været gennem hos os. Vi skal være stolte af at sende spillere, som vi har udviklet, videre til større klubber, siger Lars Borg

Odder Håndbold meddeler også, at klubben har forlænget aftalerne med to talenter. Det er Anders Kragh Martinusen og Casper Søegaard Larsen, som begge har skrevet under på en toårig forlængelse.

Efter en enkelt sæson i Boxer Herreligaen er Odder i næste sæson igen at finde i landets næstbedste række.