Mange indbrud langfredag

Det østjyske var udsat for mange indbrud langfredag i påsken

Genrefoto Foto: Colourbox

Det kan godt være, at du holder påskeferie, men det gør indbrudstyvene ikke.

Det fremgår med al tydelighed af døgnrapporten fra Østjyllands Politi, som indeholder intet mindre end 11 indbrud.

Påsken er naturligvis også blandt indbrudstyvenes højsæsoner, oplyser Østjyllands Politi.

Se: Mange indbrud - færre end før

Et af dem var i Trustrup, hvor en rude blev knust til et værksted. Her blev der stjålet sølvbestik til cirka 25 personer samt både en bærbar pc og en tablet.

En nabo så en mistænkelig person, der beskrives som mand, 20-30 år, almindelig af bygning, kort mørkt hår og en karryfarvet jakke.

Både i Aarhus, Randers, Hornslet og Hadsten var der også meldinger om indbrud. Kontanter, smykker, kameraer og andre effekter er blevet stjålet fra østjyske hjem over natten.

I Hadsten var udbyttet for tyvene noget så anderledes som vandpiber, frugt og kaffe.