Mand slået i hovedet

Tre personer stak af fra stedet

Foto: Colourbox

En 41-årig mand blev lørdag slået ned, da han var ude til Aarhus Festuge.

- Den 41-årige er nede i byen sammen med en kammerat. Her støder de sammen med en gruppe på tre personer, siger politikommissær Richard Jakobsen fra Østjyllands Politi.

De to grupper af personer kommer op at skændes ved Telefonsmøgen i det centrale Aarhus.

- Under skænderiet er der pludselig en af de tre mænd, som slår den 41-årige i hovedet, så han falder om på jorden, siger Richard Jakobsen.

Derefter stikker de tre personer af fra stedet.

Overfaldet skete lørdag aften klokken 21.50.

Eventuelle oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefonnummer 114.