Maj er en kold og våd fornøjelse

Det bliver småkoldt og regnfuldt de næste mange dage

Arkivfoto Foto: Colourbox

Det er ikke mange dage siden, at Østjylland blev ramt af et decideret skybrud, og selv om det ikke er det, der er på vej igen, så er vejrudsigten for det næste stykke tid alt andet end fremragende, for dem der holder af sol og pæne temperaturer.

Det siger vagthavende meteorolog ved DMI, Jørn Thomsen.

- Vi får ikke noget, der ligner rigtigt sommervejr i de næste ti dage. Det er ustadigt vejr med risiko for regn alle dage, siger Jørn Thomsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

I maj kan der som bekendt opleves al slags vejr, og i år er vi altså ikke heldige.

- Maj ligner en kølig og ustadig måned. Det bliver varmt mandag, men overordnet set ligner det et sted mellem 10 og 15 grader og med en del byger de næste mange dage, siger Jørn Thomsen.