Mads Rieper til Horsens
AC Horsens har ansat en gammel kending i klubben som ny assistenttræner
7. jan 2011, kl. 12:40
Mere end 30 dage gammel
Den tidligere forsvarsspiller og anfører i Horsens Mads Rieper skrev fredag kontrakt med Superliga-klubben i et samarbejde, som foreløbig strækker sig et halvt år frem i tiden.
Han skal arbejde under cheftræner Johnny Mølby, som i forvejen også har Anders Madsen som assistent.
- Jeg har været væk fra fodbolden i halvandet år, og det har været sundt for mig, men nu er timingen perfekt i forhold til at vende tilbage. Jeg kender de fleste spillere, folk omkring holdet, ledere samt Johnny Mølby og Anders Madsen, der bliver mine nærmeste samarbejdspartnere, og jeg er ikke i tvivl om, at der venter en spændende opgave, fortæller Mads Rieper til klubbens hjemmeside.