Lugtede sig frem til narkofangst

Lugten af hash førte betjente på sporet af 94 gram kokain

Foto: Colourbox

En 24-årig mand fra Køge blev sent mandag aften anholdt på Aarhus Hovedbanegård, efter politibetjente fandt 94 gram kokain på ham.

Patruljen fra Østjyllands Politi var egentlig på banegården i en anden anledning, da betjentene bemærkede manden, som virkede nervøs ved synet af politiet.

Derfor gik betjentene hen til manden, som ifølge Østjyllands Politi lugtede af hash. Det fik betjentene at visitere manden for at se, hvad han gemte i sine lommer.

Og det viste sig at være en god idé, for udover to gram hash var manden også i besiddelse af 94 gram kokain, oplyser Østjyllands Politi.

Manden blev anholdt og sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.