Lucia synger for de syge
Elever fra Sølystskolen sang for børnene på Aarhus Universitetshospital
13. dec 2011, kl. 18:46
Mere end 30 dage gammel
Den 13. december er som bekendt den store Sankta Lucia-dag, hvor børn landet over går på stribe med lys i hånden og synger de velkendte strofer.
Børneafdelingen på Aarhus Universtitetshospital fik i dag et lille afbræk fra en hverdag med sygdom, da 51 elever fra Sølystskolen gik Lucia-optog til ære for dem.
- Børnene kan ikke komme hjem til jul og derfor vil vi gerne glæde dem ved at komme her, siger Christina Lykkegaard Møller fra 4. klasse på Sølystskolen i Egå.
I klippet øverst kan du se Lucia-optoget på børneafdelingen.