Lokomotivførere får tæsk
Mange lokomotivførere ønsker ikke længere at køre på Grenåbanen. Årsagen er vold og trusler.
22. dec 2008, kl. 08:09
Mere end 30 dage gammel
Det er ikke spor sjovt at være lokomotivfører på Grenåbanen. Passagerer truer ifølge førerne på regelmæssig basis.
- Vi har folk, der bliver truet med korporlige tærsk, og så har vi nogle, der bliver råbt til, og nogle får kastet øldåser ind gennem vinduet, siger Hans Merstrand til P4 Østjylland.
Ifølge Merstrand bliver hans kollegaer truet én til to gange om måneden, og mange ønsker slet ikke at køre på strækningen.