Livet på Samsø i billeder

Men teksten i ny bog mangler stadig

01:21

1 af 2

Fotograf Mogens Laier fra Samsø har haft et travlt år.

Siden første januar har han hver eneste dag taget sit kamera i hånden, gået ud i livet på sin ø og foreviget et øjeblik fra dagen.

- Jeg bestemte mig for, at det var det år, vi skulle fortælle historien om Samsø. På godt og ondt og i solskin og regnvejr, fortæller Mogens Laier.

Alle billederne skal naturligvis ende ud i en bog om livet på Samsø - og hvad der som sådan skal stå i bogen, er op til beboerne selv. Fotograf Mogens Laier vil meget gerne have hjælp til at skrive siderne, der kan klæde alle hans billeder.

Netop dagen i dag er udnævnt til stor skrivedag.

- En del af bogen er, at den bliver skrevet af samsingerne selv.
Jeg får ikke noget for at lave bogen, til gengæld skal de gøre en indsats selv. Jeg kunne godt tænke mig, at få mange flere på Samsø til at skrive dagbog, digte, en historie eller andet til mig, siger han.

I klippet øverst kan du høre Mogens Laier og studievært Søs Kjeldsen tale meget mere om bogen og se nogle af de billeder, der havner i den.

Hele udsendelsen kan du se i Go' Aften Østjylland onsdag klokken 12.10.