Litauere tæt på stort tyveri
To litauere formodes at have haft intention om at bryde ind og stjæle en meget dyr cykel
To mænd på 32 og 34 år, der begge er fra Litauen, skal fremstilles i grundlovsforhør mandag, efter at være blevet anholdt søndag.
De blev set på en adresse på Mustrupvej i Mårslet, hvor den ene gik rundt i haven. En beboer i nærheden tilkaldte politiet, men litaueren havde lugtet lunten og stak af i bil.
Det var dog kun en af mændene, der kom tilbage, og politiet fangede den anden på stedet. Senere kom hans kammerat tilbage med bilen for at lede efter ham, hvorefter politiet også kunne anholde ham.
- De er sigtet for forsøg på tyveri fra en garage eller et udhus, og de bliver fremstillet, fordi vi finder deres opførsel mistænkelig, og fordi det var en meget dyr cykel, som de tilsyneladende har forsøgt at stjæle, siger politikommissær ved Østjyllands Politi Marianne Morgen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Cyklen stod i udhuset og har en værdi af imponerende 100.000 kroner.
Resultatet af de to mænds fremstilling i grundlovsforhør kommer senere mandag.