Lille klub får uventet check
Silkeborg IF giver en anden lokal klub 10.000 kroner for at have udviklet midtbanespilleren Thomas Olsen.
4. jan 2005, kl. 12:52
Mere end 30 dage gammel
Silkeborg IF's 25-årige midtbaneprofil, Thomas Olsen, forlængede for nylig sin kontrakt med klubben frem til sommeren 2007, og silkeborgensernes jubel over den talentfulde bolderobrer spreder nu også glæde til Thomas Olsens barn- domsklub Silkeborg KFUM.
Den noget mindre klub får som en lille gestus 10.000 kroner i kompensation for udviklingen af Thomas Olsen - og det selv om spilleren kom til Superliga-klubben som glad amatør.
- Det en dejlig cadeau til vores arbejde, at SIF på denne måde anerkender vores andel i hans succes, siger bestyrelses- medlem Erik Raaby fra Silkeborg KFUM.