Lettelse på regionshospital
Der er lettelse at spore på Regionshospitalet Randers, efter Region Midtjylland har fremlagt deres sparekatalog
Region Midtjylland skal spare omkring 700 millioner, og efter at de første planer er blevet fremlagt, er der lettelse på Regionshospitalet i Randers.
Se: Kæmpe spareplan offentliggjort
- Umiddelbart, er jeg rigtig godt tilfreds, med det forslag, der foreligger nu, og som vi afventer en beslutning om, men vi får lov til at forblive et helt hospital, og vi får lov til at beholde, de aktiviteter vi har nu, vi ovenikøbet tilført nogle flere, siger Marianne Jensen, der sygeplejefaglig direktør på Regionshospitalet Randers.
Undgår ikke effektivisering
Men hun slår også fast, at de selvfølgelig ikke undgår besparelser, og der skal laves mere for mindre.
- Vi undgår ikke, at vi skal ud og ændre nogle arbejdsgange og nogle rutiner, hvor vi skal ud og se, hvor vi kan effektivisere, siger hun.
I forslaget ligger regionen blandt op til, at man laver sammenlægninger af ledelser på tværs af afdelinger, men det, fortæller Marianne Jensen, har man allerede gjort på Regionshospitalet i Randers, og derfor tror hun, at de slipper for de helt store besparelser.
- Vi får en stor opgave og vi får store udfordringer, det lægger jeg ikke skjul på. Men vi er stadig et helt hospita, siger hun.
Klapsalver blandt medarbejdere
Blandt medarbejderne på Regionshospitalet Randers udbrød der klapsalver, da de hørte om spareforslagene.
- Den umiddelbare reaktion er en lettelse. Frygten var, at der blev fjernet specialer og måske hele afdelinger. For eksempel har der været meget snak om børneafdelingen. Vi må med tiden finde ud af, hvad der skal ske, siger fællestillidsrepræsentant Pirkko Dinnesen.
Men med det nuværende forslag vil det komme til at gøre ondt nogle steder.
- Det kommer ondt i Grenå på akutklinikken, hvor det lyder til, at skadestuen kommer til at forsvinde.Men som sagt er det ikke 100 procent sikkert, hvad der kommer til ske, siger Pirkko Dinnesen.
Se hele interviewet med sygeplejefaglig direktør Marianne Jensen i videoen øverst på siden.