Letbane vil larme om natten: Sporarbejde og spuling af skinner forude

Letbanen vil i den kommende tid være knap så lydsvag

Skinnerne på letbanen skal i de kommende dage skæres, svejses og slibes. Foto: Aarhus Letbane

Folk, der bor i nærheden af letbanen, kan i de kommende dage opleve larm om aftenen og natten.

Det oplyser Aarhus Letbane i en pressemeddelelse.

Det skyldes dels, at letbaneskinnerne skal spules, fordi bladene er begyndt at falde af træerne, og dels, at der skal udføres sporarbejde langs med Odderbanen.

Letbanens skinner skal blandt andet spules ved Nørreport-Ringvejen og Nehrus Allé-Universitetshospitalet på indre strækning i Aarhus. Her Stjernepladsen. Foto: Aarhus Letbane

Lastbil kører på skinnerne

For at undgå glatte skinner vil en skinnekørende lastbil køre på letbanens strækninger for at spule skinnerne rene.

Arbejdet med at spule skinnerne er allerede begyndt og vil især foregå på strækningerne Assedrup-Malling og Tranbjerg-Viby på Odderbanen samt Nørreport-Ringvejen og Nehrus Allé-Universitetshospitalet på indre strækning i Aarhus.

Læs også Letbanen uskyldig: Alle uheld er bilisternes skyld

Arbejdet finder sted i nattetimerne for at undgå at påvirke Letbanens drift.

Arbejdet vil kun i korte perioder være koncentreret omkring samme sted, og Ifølge Aarhus Letbane vil naboer til letbanen opleve arbejdet som hurtigt overstået.

02:12

Ni gange har politiet rykket ud til ulykker med letbanen, siden letbanen begyndte at køre for snart et år siden. I alle ni tilfælde har ulykken dog skyldtes uopmærksomme bilister, cyklister eller fodgængere. Indslag er fra 17. oktober 2018. 

Luk video

Sporarbejde om aftenen

I morgen, mandag, vil Aarhus Letbane starte med at udføre sporarbejde langs med Odderbanen. Arbejdet er almindelig vedligehold af sporene og vil finde sted frem til fredag.

Fra mandag til fredag vil sporarbejdet finde mellem klokken 22 om aftenen og 6 om morgenen alle dage.

Aarhus Letbane vil mandag starte med at udføre sporarbejde langs med Odderbanen. Foto: Aarhus Letbane

På letbanestrækningen ud for Rådhusgade og Odder Å i Odder forventes arbejdet at blive udført over to nætter mellem mandag 22. oktober og onsdag 24. oktober.

Læs også Pas på 'trampestierne': Letbanen sætter farten op

Arbejdet ved overkørslen Hørretvej i Mårslet forventes at blive udført over to nætter mellem onsdag 24. oktober og fredag 26. oktober.

Eventuelle støjgener for de nærmeste naboer skyldes blandt andet kørsel med en sporgående gravemaskine samt skæring, svejsning og slibning af skinner.