Lene Gammelgaard død
Den tidligere viceamtsborgmester Lene Gammelgaard er død, 60 år gammel.
14. jan 2004, kl. 10:28
Mere end 30 dage gammel
Den forhenværende konservative viceamtsborgmester Lene Gammelgaard er død, 60 år gammel.
Lene Gammelgaard, der boede i Århus, blev i 1978 valgt ind i amtsrådet for de Konservative, og i 1990 fik hun posten som 1. viceamtsborgmester. Hun forlod efter eget valg amtsrådet i 1998.
Lene Gammelgaard, der var uddannet cand. jur. fra Aarhus Universitet, var gift med den konservative folketingspolitiker og minister Lars P. Gammelgaard. Han døde i 1994.