Leif Mikkelsens travle torsdag

Leif Mikkelsen sagde torsdag farvel til det parti, han har været medlem af i 40 år. Se billedserie fra den populære politikers travle torsdag.

Torsdag 10. maj var en af folketingspolitikeren Leif Mikkelsen mest hektiske dage nogensinde.

Først på dagen meddelte den silkeborgensiske stemmesluger, at han har valgt at melde sig ud af partiet Venstre efter 40 års medlemskab.

I stedet har han meldt sig ind i Naser Khaders nystiftede parti, Ny Alliance. Indtil det næste folketingsvalg fortsætter Leif Mikkelsen som løsgænger på Christiansborg.

Ved at klikke på billedserie-ikonet nederst på siden kan du se en række billeder fra Leif Mikkelsens travle dag. Lige fra mødet med pressen, fra turen til Christiansborg og videre til møde med sin nye gruppeformand, Naser Khader. Serien slutter med et billede fra TV 2 | ØSTJYLLAND's udsendelse kl. 19.30, hvor Leif Mikkelsen blev interviewet i et studie i Købehavn.