Leif Mikkelsen fortsætter som LA-formand

Leif Mikkelsen genvalgt som formand for Liberal Alliance

På Liberal Alliances landsmøde er Leif Mikkelsen fra Silkeborg lørdag blevet valgt som partiets landsformand.

Det skete på partiets landsmøde i København, og han blev valgt uden nogen modkandidater.

Silkeborg-politikeren fortsætter dermed endnu et år som formand for partiet, som han har siddet i Folketinget for siden 2011.

Inden da har han også haft sin daglige gang på Christiansborg, da han i perioden 2001 til 2007 var medlem af Folketinget for Venstre.

Til landsmødet i København var der også genvalg til Mai Christensen som næstformand.

Liberal Alliances hovedbestyrelse ser efter landsmødet således ud:

Leif Mikkelsen, landsformand
Mai Christiansen, næstformand
Emil Lykke Jensen
Mikkel Kruse
Niels Westy
Sabeena Sareen
Søren Søltoft Holmboe