Legende forlader Østjylland
Frede Farmand flytter i dag fra Auning til Tønder
14. mar 2011, kl. 15:32
Mere end 30 dage gammel
Forfatteren og arkivaren Frede Farmand flytter fra Auning og forlader dermed Østjylland.
Frede Farmand har gennem mange år opbygget et omfattende privatarkiv af radio- og tv-udsendelser, fotografier mm. Materialet, der omfatter henved en kvart mio. enheder, er primært fra Danmark, men han har også optagelser fra den øvrige verden
Farmand, som er kendt for sine afsløringer af ekstreme politiske bevægelser, blev i 2009 ilde tilredt ved et overfald i sit hjem.
Han føler sig stadig så svækket, at han finder det uoverkommeligt at bo i et hus.
Derfor flytter han nu til en lejlighed i byen Tønder, hvor han også gik i skole som barn.