Lavere sygefravær i Odder
I Odder steg og steg sygefraværet blandt de ansatte i Ældreservice. Men nu er udviklingen vendt.
- Chef, jeg kan ikke komme på arbejde i dag.
Sådan nogenlunde har det ofte lydt i 2007, når en af cheferne i Ældreservice i Odder Kommune har taget telefonen om morgenen. I snit havde de ansatte næsten 18 sygedage om året.
Men nu viser helt nye tal, at udviklingen går i den rigtige retning. Ældrechef i Anne Juul Sørensen peger på en målrettet indsats med samtaler og gratis fitness og svømning som årsagerne til de færre sygemeldinger.
- En stor del af medarbejderne i Ældreservice benytter sig af disse tilbud, og jeg er ikke i tvivl om, at de har en effekt, forklarer Anne Juul Sørensen.
Ifølge Juul Sørensen klager medarbejderne nu sjældent over problemer med ryggen.
Se med i aften, når TV 2 | ØSTJYLLAND ser nærmere på Odders svømme-succes. Det er fra klokken 19.30.