Lasse Rise til Randers FC
Den 24-årige kantspiller skifter allerede nu til Randers FC, hvor han har indgået en fire og et halvt år lang kontrakt
For 23 dage siden offentliggjorde Superliga-klubben Randers FC, at man havde sikret sig Lyngbys stærke kantspiller Lasse Rise på en fri transfer efter den nuværende sæson. Det skriver hjemmesiden Bold.dk.
Senere lød det, at Randers FC overvejede at hente Rise med det samme, og nu meddeler klubben ifølge officielle kanaler, at man har valgt at hente Lyngby-spilleren allerede i det nuværende transfervindue.
- Randers FC har benyttet en frikøbsklausul i Lasse Rises aftale med Lyngby Boldklub, således at han starter i Randers FC med omgående virkning, lyder det fra klubben ifølge Randers FC's officielle hjemmeside.
Lasse Rise har tidligere spillet i Avarta og Brøndby IF. Han kom til Lyngby Boldklub i 2006, hvor det indtil videre er blevet til 62 førsteholdskampe og 14 scoringer.
Kilde: Bold.dk