Låsby-Svendsens familie risikerer at havne i retten

Den konkursramte handelsmand risikerer at se sine nærmeste familiemedlemmer trukket i retten

Det skriver Midtjyske Medier.

Kammeradvokaten har således rettet søgelyset mod den 81-årige Svendsens samlever og to sønner:
- De har erhvervet ejendomme, som vi mener er finansieret af Jens Peter Svendsen i form af nogle gavemæssige dispositioner, som bør føres ind til konkursboet til fordeling mellem kreditorerne, siger kurator i boet, advokat Boris Frederiksen.

Beløbsmæssigt drejer sagerne mod Låsby-Svendsens familiemedlemmer sig om betaling af fem-seks millioner kroner samt værdien af nogle ejendomme, som kræves overført til konkursboet.

Jens Peter Svendsen blev i juni 2009 erklæret konkurs med en skattegæld på 43 millioner kroner.