Lars Larsen indtager Frankrig
Sengetøjskæden Jysk hviler ikke på laurbærrene. Snart kaster Lars Larsen sig også over det franske marked.
10. maj 2007, kl. 17:54
Mere end 30 dage gammel
Sengetøjsgiganten Jysk med hovedsæde i Brabrand angriber nu det franske marked.
Efter at Lars Larsens kæde har etableret sig i 27 lande primært i Europa, er turen nu kommet til Frankrig. Her planlægger koncernen med tilsammen 1250 butikker at etablere 60 nye butikker inden udgangen af 2010. Det er koncernens tyske division, der står bag fremstødet i Frankrig.
Jysk planlægger også at etablere nye butikker i Storbritannien og Slovenien i foråret 2008 som led i den næste landeekspansion, oplyser Jysk.