Langt flere hjertestartere øger chancen for at overleve

Sandsynligheden for at overleve et hjertestop er op til 50 procent, hvis man får hjælp af en hjertestarter

Der er i dag registreret 18.700 hjertestartere i Danmark - flere end nogensinde før.

De seneste år er antallet af hjertestartere i Danmark steget kraftigt, og dermed er chancen for at overleve et hjertestop blevet markant større.

Læs også Lars fik blodprop og hjertestop: Reddet af held og hurtighed

Der er i dag registreret 18.700 hjertestartere i Danmark - flere end nogensinde før. Til sammenligning var der i 2008 registreret 134 hjertestartere, og for fem år siden - i 2013 - var der knap 8700.

Hvis man giver folk stød med en hjertestarter, er det op til 50 procent, der overlever, fortæller TrygFonden. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø - Ritzau Scanpix

Det oplyser TrygFonden og projektchef Grethe Thomas.

- Hvis man ikke gør noget, når man ser en person med hjertestop, er det kun tre procent, der overlever. Hvis man går i gang med at give hjertemassage, er det 12 procent, der overlever.

Læs også Magnus reddede sin mor med hjertemassage: Nu vil han hjælpe andre

- Hvis man giver folk stød med en hjertestarter, er det op til 50 procent, der overlever, siger Grethe Thomas.

En hjertestarter giver kontrolleret, elektrisk stød til hjertet. Det skal genskabe den normale hjertefunktion.

Jo flere hjertestartere der er i det offentlige rum, og jo flere personer der er til at bringe hjertestarteren hen til personen med hjertestop, jo flere overlever.

Grethe Thomas, projektchef, TrygFonden.

Årsagen til, at der er kommet flere hjertestartere, er, at de er blevet billigere, vurderer TrygFonden. Og så er der generelt kommet mere opmærksomhed omkring, at en hjertestarter kan være forskellen mellem liv og død.

Læs også Flere tusinde hjertestartere risikerer ikke at virke optimalt

- Jo flere hjertestartere der er i det offentlige rum, og jo flere personer der er til at bringe hjertestarteren hen til personen med hjertestop, jo flere overlever, siger Grethe Thomas.

Det er ikke bare chancerne for at overleve, der stiger markant, når en hjertestarter kommer i spil. Sandsynligheden for, at den overlevende får et normalt liv efterfølgende, er også høj.

02:19

Magnus Kenne Jensen reddede i februar sin mor ved hjertemassage – selvom han aldrig havde haft kursus i det. Nu bliver han instruktør, så han kan lære andre at redde folk fra hjertestop

Luk video

I et dansk studie fra 2017 blev knap 3000 personer undersøgt. De havde alle haft et hjertestop uden for hospitalet.

Blandt de, der havde fået førstehjælp, og hvor en hjertestarter kom i brug, inden ambulancetjenesten nåede frem, havde otte procent risiko for at få en hjerneskade eller for at komme på plejehjem inden for et år.

Det tilsvarende tal var 20 procent for de patienter, der ikke fik hjælp, inden ambulancetjenesten kom dem til undsætning.

Læs også Lars redder liv: Får adressen på sms og så er det bare afsted

Studiet blev ledet af læge Kristian Kragholm fra Aalborg Universitetshospital og var blandt andet støttet af TrygFonden.

Det er TrygFonden, der står for at registrere hjertestartere rundt om i landet i det såkaldte "hjertestarternetværk".

Netværket var det første af sin art, da det blev oprettet.

Der er langt flere hjertestartere per indbygger i Danmark end i andre lande. Foto: Jens Nørgaard Larsen - Ritzau Scanpix

I det hele taget er Danmark et foregangsland, når det handler om hjertestartere, fortæller Grethe Thomas.

- Vi har langt flere hjertestartere per indbygger, end man har nogen andre steder, siger hun.

Tilmed er et ukendt antal hjertestartere ikke officielt registreret. 

Læs også Mille gav ung pige førstehjælp: Jeg troede at jeg ville gå i panik

Tirsdag markerer TrygFonden den årlige "hjertestarterdag", hvor børn og voksne kan lære om førstehjælp og brug af hjertestartere ved arrangementer i hele landet.

Her kan du se, hvor der er en hjertestarter i Østjylland.

Herunder kan du se et indslag fra 2017 omkring en ordning på Djursland, hvor privatpersoner rykker ud med hjerterestartere.

02:41

En ordning hvor privatpersoner kan sendes ud med hjertestartere for at hjælpe personer med akut hjertestop på Djursland, har vist sig at være en succes. Arkivindslag fra 2017.

Luk video