Lærer på idrætskursus
Får inspiration til mere bevægelse
Godt fire uger efter den nye skolereform er trådt i kraft, er det stadig en udfordring for lærerne at få den krævede bevægelse og motion ind i undervisningen. Nu er der hjælp på vej.
Tusinde af lærere og pædagoger - blandt andet i Aarhus Kommune - er for tiden på kursus med Dansk skoleidræt for netop at få inspiration til mere bevægelse.
I dag var det lærerne fra Gammelgaardsskolen i Åbyhøj, der skulle lære at tænke anderledes.
- Det er nemt nok at sætte sig ned og forberede, at her skal vi bevæge os og her kunne det også være fedt, hvis vi lavede noget med bevægelse. Men at få idéen til hvordan - det kan være svært, siger Ida Brink Krøger, der er dansklærer på Gammelgaardsskolen.
- Jeg synes bestemt, at jeg har fået nogle gode redskaber - og jeg glæder mig helt vildt til på mandag, hvor jeg skal forsøge at få noget af det med i min undervisning.
Indtil nu har lærere og pædagoger fra 150 skoler været på et af Dansk Skoleidræts bevægelseskurser.
Kom med på kursus i indslaget øverst.