Kvinder strømmer til fræk messe

I år bliver der formentlig overtal af kvindelige besøgende på sex-messe i Vejlby-Risskov Hallen

Porno, striptease og sexlegetøj er åbenbart en cocktail, som falder i de østjyske kvinders smag. I hvert fald oplever arrangørerne af erotikmessen Erotic World, at flere og flere kvinder besøger messen, som afholdes i Vejlby Risskov Hallen fra torsdag til søndag.

- Vi forventer, at der kommer omkring 25000 besøgende i alt her i Aarhus , og 60 til 70 procent af dem vil nok være kvinder, siger Kenneth Strandby, der er idemand bag Erotic World.

Også på Erotic Worlds Facebookgruppe er kvinderne i overtal. To trejdedele af medlemmerne er således kvinder.