Kvindelige præster i overtal

Flere og flere kvinder trækker i præstekjolen, og det betyder, at der i dag er flere kvindelige end mandlige præster i de østjyske kirker.

De kvindelige præster er i overtal i Århus Stift.

Århus Folkekirkelige Informations- tjeneste har lavet en opgørelse over kønsfordelingen i de østjyske præstegårde, og den viser, at der i øjeblikket er 152 kvindelige præster mod 145 mænd.

Antallet af kvindelige præster stiger i øvrigt til 153, når biskop Kjeld Holm i dag ordinerer cand. theol. Anne Kathrine Hanghøj Dam. Hun ventes ansat som sognepræst i Øster Velling-Helstrup-Grensten kirker ved Randers.

Meget tyder på, at antallet af kvindelige præster vil stige yderligere i de kommende år. Omkring 80 procent af de unge, der begynder på teologi-studiet, er kvinder.