Kvinde kørte ind i gyllespreder
Kom galt af sted og brækkede ribben og højre ankel
En 70-årig kvinde pådrog sig i går aftes flere kvæstelser i forbindelse med et uheld ved Hadsten.
Ifølge Østjyllands Politi skete uheldet omkring klokken 21.48 på Ravngårdsvej i Hadsten.
På et tidspunkt sænkede kvinden farten og standsede næsten op, hvorefter hun trak ud i højre side af vejen.
Det var ved denne manøvre, at uheldet skete. I modsatte kørebane kørte nemlig en traktor med en gyllespreder efterspændt.
Pludselig ramte kvinden med den venstre side af bilen ind i traktorens forhjul. Det resulterede i, at bilen kom i slinger og kvinden fortsatte derfor ud over en mark.
Kvinden måtte efterfølgende til behandling på skadestuen, hvor det viste sig, at hun havde brækket to ribben og sin højre ankel i forbindelse med sammenstøddet.