Kvinde flygtede med sine børn
En kvinde måtte flygte med sine børn, efter at der i aftes blev sat ild til en opgang i Viby.
23. mar 2005, kl. 09:08
Mere end 30 dage gammel
Selv om der ikke skete større skader, ser politiet i Århus med stor alvor på en brand i en opgang i Viby.
Her satte en eller flere ukendte gernings- mænd kort før klokken 21 i aftes ild til en dørmåtte lige inden for hoveddøren. Ifølge vagthavende ved Århus Politi hældte gerningsmændene en brandbar væske ud over måtten, hvorefter den blev antændt.
Selv om der kun skete begrænsede materielle skader, var ilden dog så kraftig, at en kvindelig beboer i stueetagen valgte at flygte fra stedet sammen med sine børn.