Kvinde dræbt mod lastbil
Trafikulykke ved Malling endte fatalt
18. aug 2011, kl. 22:29
Mere end 30 dage gammel
En trafikulykke i krydset mellem Oddervej og Bredgade ved Malling syd for Aarhus kostede torsdag en 73-årig kvinde livet.
Kvinden kom kørende ad Bredgade, da hun i krydset blev ramt af en lastbil, der kom kørende ad Oddervej.
Ved påkørslen blev kvindens personbil slynget over i en anden personbil, der blev ført af en 56-årig kvinde.
Den 73-årige kvinde blev dræbt på stedet, mens den 56-årige brækkede en arm ved påkørslen. Hun er nu indlagt til observation for indre kvæstelser.
De pårørende er ifølge Østjyllands Politi blevet underrettet om ulykken.
Ulykken skete i krydset Oddervej/Bredgade ved Malling: