Kviesgaard skifter til FCM Håndbold

Dermed mister SK Aarhus endnu en profil

Mod forventning bliver det ikke Viborg HK Maibritt Kviesgaard skifter til men FCM Håndbold.

FCM Håndbold og træner Ryan Zinglersen glæder sig over tilgangen.

- Hun er en spændende spiller, som styrker holdet markant. Så kort kan det vist siges, slår Zinglersen fast. FCM har forstærket sig markant forud for den kommende sæson. Blandt andre er Nycke Groot og Louise Svalastog kommet til.

I FCM håndbold bliver Maibritt Kviesgaard genforenet med de tidligere SK Aarhus-spillere Trine Troelsen og Gitte Brøgger Led.

Landsholdsfløjen er den tredje profil SK Aarhus skiller sig af med pga. økonomiske problemer. Tidligere har klubben sagt farvel til Susann Müller og Gitte Brøgger Led.