Kvæstet af vindmøllevinge

Vindmøllevinge gik igennem førerhuset på lastbil. Chaufføren kvæstet

Uheldet skete på Tongavej på Aarhus Havn, hvor lastbilchaufføren torsdag aften overså en vindmøllevinge, som befandt sig på havneområdet.

Den 2,5 meter lange vindmøllevinge pløjede sig igennem lastbilens førerhus og ramte føreren i ansigtet.

- Lastbilchaufføren brækkede kæben og havde stærke blødninger. Han blev indlagt på sygehuset, men er uden for livsfare, fortæller vicepolitikommissær ved Østjyllands Politi Jes Frederiksen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Lastbilen fik betydelige skader som følge af mødet med møllevingen.

Uheldet skete på Tongavej på Aarhus Havn:

Vis stort kort