Kup i bedste Olsenbanden-stil
Danske Bank i Hinnerup blev fredag udsat for et frækt tyveri
Fredag formiddag kl. 9.25 blev Danske Bank på Storegade i Hinnerup udsat for røveri af to muligvis tre røvere.
Røveriet skete udenfor bankens åbningstid.
En del af personalet var dog allerede mødt, da røverne ved at smadre glasindgangspartet kom ind i banken.
Røverne fik efterfølgende adgang til hæveautomaten, som personalet var igang med fylde op med kontanter.
De to eller tre røvere stak af på en scoter/motercyel.
Politiets teknikere er i gang med at lede efter spor fra gerningsmændene og banken er lukket.
Østjyllands Politi oplyser, at personalet i banken ikke har lidt overlast ved røveriet.
De tre røvere beskrives som følgende:
A: Mand, 175 - 180 cm., Fedladen eller iklædt meget tøj, blå bukser og blå jakke med rødt på skulderpartiet, sorte sko og sort elefanthue.
B: mand 180 cm. høj, fedladen eller iklædt medet tøj, blå bukser, blå jakke, hvide Nike sko og sort elefanthue.
En mulig 3 gerningsmand, C, der har placeret motorcyklen/scooteren signaliseres: Mand 185 - 190 cm. høj, slank af bygning, cowboybukser og grå/sort striktrøje, hvid kasket og mørke sko.
Politiet ønsker oplysninger i sagen fra vidner der har:
- Set den hvide kassevogn blive placeret på stedet uden for banken og naturligvis bilens færden forud for.
- Set motorcyklen/scooteren blive placeret i nærheden af banken forud for røveriet.
- Set selve røveriet blive udført.
Det bemærkes at Arriva tog nr. 5420 passerer Hinnerup i sydgående retning kl. 0928. Personer i toget kan have gjort observationer af bl.a. det ukendte flugtkøretøj.