Kuglestøderen klar med fanen

Joachim B. Olsen fra Århus er ankommet til Beijing, hvor åbningsceremonien begynder om kort tid.

I dag begynder De Olympiske Lege i Beijing.

En sportsbegivenhed af de helt store, og Kina har tilsyneladende arrangeret det hidtil dyreste OL.

Prisen vurderes til at være på den svimlende side af 200 milliarder kroner.

I dag ankom kuglestøder Joachim B. Olsen fra Århus til Beijing, og det er meget belejligt, når det nu er århusianeren, der skal bære det danske flag.

Joachim B. Olsen har været plaget af skader inden OL, men skulle være klar til kamp i Beijing.

TV 2 | ØSTJYLLAND besøger kuglestøderens familie, når åbningsceremonien går i gang. Se mere i aftenens udsendelse klokken 19.30.