Kristne dyrker dødsmetal

Aarhusiansk band kombinerer religion og musik

02:32

1 af 2

I kirken bliver der sagt 'amen, på scenen bliver der growlet om lyset, mørket og alt derimellem.

Det aarhusianske death metal-band Captain Roselyn har fundet deres helt eget ståsted midt mellem musik og religion.

Bandets medlemmer er troende kristne - og selvom det umiddelbart kan være svært at finde ligheder mellem dødsmetal og kristendom, så er der ikke langt, mener bandets forsanger Kim Song.

Han betragter det blot som to forskellige udtryksformer:

- For mig er det jo lovsang. Det er næsten det samme som at synge sange i kirken. Det er et sted, hvor folk ikke er bange for at italesætte de svære ting som for eksempel døden eller livet, siger Kim Song til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Han fortsætter:

- Jeg tror lidt, det er det der med at finde en rummelighed i begge kulturer.

I bandets tekster optræder både Gud og Jesus, som begge bliver skreget ud i mikrofonen og videre ud i højtalerne hos lytterne.

'Speak through me. Solid rock. Son of God. First of many to become', lyder en af linierne i sangen 'This World Won't Tear You Down', som er et af Captain Roselyns numre.

Sangen blev indspillet i et fysisk rum, der kombinerede de to verdener - nemlig en kirke. Det skete i Skt. Pauls Kirke i Aarhus.

Du kan se et tv-indslag med Kim Song fra Captan Roselyn øverst i artiklen.

Nedenfor kan du se hele musikvideoen til 'This World Won't Tear You Down':