Kræver 86.000 for sex-plakat

Den Gamle By kræver erstatning fra kunstnergruppe bag omstridt plakat af kongefamilien i sexorgie

I oktober sidste valgte Den Gamle By i Aarhus at aflyse en udstilling af den kontroversielle kunstergruppe Surrends satiriske plakater, som blandt andet omfattede en afbildning af kongefamilien ifærd med et sex-orgie.

Det fik kunstergruppen til at stævne Den Gamle By og kræve mellem 50.000 og 100.000 kroner, men nu reagerer museet med et modkrav på 86.000 kroner, skriver JP Aarhus.

Den Gamle By fastholder, at man havde ret til at aflyse udtillingen, men åbner samtidig for muligheden for at afgøre sagen med retsmægling.

Det betyder, at en uvildig mægler udpeget af retten forsøger at få sagens parter til at blive enige. Lykkes det ikke, fortsætter sagen ved retten.