Kræftramte børn får besøg af julemanden

Julemanden har gaver med, når han lillejuleaftensdag besøger Skejby Sygehus' afdeling for kræftramte børn.

Der er julestemning, underholdning og gaver til børnene på Skejby Sygehus, når julemanden tirsdag besøger sygehusets afdeling for kræftramte børn.

Det er City Vest, der har taget initiativet til besøget og samlet gaver ind, som indkøbscentrets julemand deler ud til afdelingen på sygehuset.

- Vi ved, at mange børn bliver nødt til at blive på sygehuset julen over og dermed går glip af al julehyggen. Derfor har alle butikker i City Vest ydet deres bidrag til denne gave til Skejby Sygehus, forklarer marketingschef hos City Vest, Peter Elbæk Lauenborg, i en pressemeddelelse.

I tirsdagens nyhedsudsendelse klokken 19.30 kan du se en reportage fra julemandens besøg på Skejby Sygehus.